Blåfuglefamilien (Lycaenidae) er en familie af små sommerfugle, som faktisk ikke alle er blå. Af de danske arter hører både ildfuglene og busksommerfuglene med til familien.
De arter der, bærer navnet blåfugle på dansk, hører til underfamilien Polyommatinae, og det er dem, dette blogindlæg skal handle om.
I Danmark har vi 12 arter af blåfugle, som i de fleste tilfælde ligner hinanden en del. Derfor er det også en af de underfamilier, der kan drille ved artsbestemmelsen. De 12 danske arter er:
Dværgblåfugl, Skovblåfugl, Ensianblåfugl, Sortplettet blåfugl, Engblåfugl, Alm blåfugl, Isblåfugl, Bølleblåfugl, Rødplettet blåfugl, Sortbrun blåfugl, Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl.
Kig evt. på siden om blåfugle for at læse mere og se plancherne over de forskellige arter.
Når man artsbestemmer blåfugle er der nogle karakteristiske ting, man kigger efter, og nogle forskellige kendetegn, der kan hjælpe en på vej. Her kommer en forklaring på kendetegnene.
Icarusplet
Også ofte beskrevet som "pletten indenfor midtpletten på forvingeundersiden". Ordet icarusplet kommer af det latinske navn for Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus), da det er den eneste art, der har denne ekstra plet. Der er dog et lille men... det skal jo helst ikke være for nemt 😅
Ofte sidder blåfuglene på en måde, hvor man ikke kan se nok af forvingens underside til at se om der er en icarusplet eller ej, og i disse tilfælde er det nødvendigt at kigge på nogle af de andre artskendetegn.
Og ingen regel uden undtagelse; der findes individer af Alm blåfugl, som helt mangler icaruspletten. Men hvis du finder en blåfugl med icarusplet, så er du 100% sikker på, at det er Alm blåfugl. Nogle gange ser man endda 2 pletter.
 |
| Begge er hanner af Alm blåfugl, på den til venstre ses icaruspletten tydeligt, mens den til højre ikke har forvingen nok oppe. |
Orange sømmåner/sømpletter
De orange sømmåner (også kaldet sømpletter) giver næsten sig selv. Det er de ofte halvmåneformede orange pletter, som nogle blåfugle har langs vingekanterne. De kan være på både undersiden og oversiden, og på både forvingerne og bagvingerne.
7 af vores danske blåfuglearter har orange sømmåner på undersiden: Alm blåfugl, Isblåfugl, Bølleblåfugl, Rødplettet blåfugl, Sortbrun blåfugl, Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl. Hos de to sidstnævnte er sømpletterne dog mere eller mindre sammenhængende, så de fremstår som et langt bånd.
Orange sømmåner på oversiden hos begge køn ses hos: Rødplettet blåfugl og Sortbrun blåfugl.
Orange sømmåner på oversiden kun hos hunner ses hos: Alm blåfugl, Isblåfugl, Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl.
 |
| Rødplettet blåfugl - her ses orange sømmåner på både undersiden og oversiden. |
Sammenhængende orange sømmåner
Som skrevet ovenfor findes der to arter, hvor de orange sømmåner oftest ses sammenhængende i et langt bånd. Det er Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl. Sammen med det orange bånd på bagvingeundersiden har de 4-5 øjepletter med metalskinnende midte.
 |
| Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl |
Hvid kile
Hvid kile betyder en kileformet hvid streg, der går fra de orange sømmåner og ind mod midten af bagvingen. Hos de danske arter ses den hos Alm blåfugl, Rødplettet blåfugl og Sortbrun blåfugl.
 |
| Alm blåfugl, Rødplettet blåfugl og Sortbrun blåfugl |
"De tre pletter"
De tre pletter markeret på billederne her nedenunder er en af de kendetegn, der adskiller især de tre arter med hvide kiler, hvis fx man ikke kan se icaruspletten. Hos Alm blåfugl er de tre pletter på en lige linie med lige stor afstand. Hos både Rødplettet blåfugl og Sortbrun blåfugl er den midterste af de tre pletter forskudt ned og lidt ind på vingen. De tre pletter ser lidt forskellige ud hos de forskellige arter, men den "ind- og nedrykkede" midterste plet er karakteristisk for Rødplettet og Sortbrun blåfugl.
 |
| Alm blåfugl og Sortbrun blåfugl |
Det er simpelthen ikke lykkes mig at finde ud af, hvor udtrykket "tavlede frynser" stammer fra, men det betyder, at frynserne alleryderst på vingerne har sorte aftegninger. Hos de danske blåfugle ses de kun på forvingerne af Skovblåfugle af begge køn, og det ses både på undersiden og oversiden. Frynsekanten er noget af det første, der bliver slidt på blåfuglene, så derfor er det kun et kendetegn, der kan bruges hos nogenlunde friske individer.
Der kan ses en antydning af tavlede frynser hos Rødplettet blåfugl og Sortbrun blåfugl, men slet ikke så tydeligt som hos Skovblåfugl.
 |
| Her en hun af Skovblåfugl, som i modsætning til hannen har meget brede mørke sømkanter. |
Øjepletter
Øjepletter er pletter omgiver af en større plet i en anden farve, så det ligner et øje. Hos de fleste blåfugle ses der øjepletter på vingeundersiderne, som er sorte pletter omgivet af hvidt. De kan variere i størrelse og form hos de enkelte arter.
 |
| Sortplettet blåfugl med kraftige øjepletter |
Tre arter har øjepletter på bagvingeundersiden med metalskinnende midte. Bølleblåfugl har typisk 2-3, mens Argus og Foranderlig har 4-5 pletter.
 |
| Bølleblåfugl, Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl |
Sømkant
På oversiden har de fleste blåfugle en markeret mørk streg indenfor de hvide frynser. Den kaldes sømkanten, og kan variere meget i udbredelse langs vingekanten, i bredde og i farveintensitet. Det er en af de vigtigste kendetegn til at adskille de blå hanner.
Der kommer lidt eksempler her, men ellers kig på Blåfuglesiden for uddybende info om de forskellige arter.
Herunder Alm blåfugl til venstre hvor den sorte sømkant ikke går ned langs forvingekanten.
Til højre ses Foranderlig blåfugl, hvor den sorte sømkant fortsætter hele vejen ind til forkroppen langs forvingekanten.
Herunder et par eksempler på hvordan sømkantens bredde kan variere. Hos Skovblåfugl til venstre bliver sømkanten bredere jo længere ud mod forvingespidsen den kommer.
Hos Isblåfugl til højre bliver den meget bred ud mod forvingespidsen, mens der samtidig ses at vingeribberne også er mørke et stykke ind på vingen.
Åretegning / ribbetegning
Dette er en betegnelse for når sommerfuglens årer har mørke tegninger. Hos blåfuglene har hannen af Engblåfugl sorte åretegninger. Som de fleste kendetegn er de er tydeligst hos helt friske individer.
 |
| Engblåfugl |
Hos flere arter er kun den yderste del af årerne/ribberne mørkt tegnet. Dette gælder fx hos Argusblåfugl og Isblåfugl, som ses her nedenunder.
 |
| Argusblåfugl og Isblåfugl |
Diskalplet / midtplet
En diskalplet eller midtplet er når sommerfuglen har en plet midt på forvingen. Ofte kan pletten ses på både overside og underside, men nogle gange kan den kun ses på den ene side.
Hos vores danske blåfugle er diskalpletten tydelig hos alle arter på undersiden, selvom den dog kan mangle på nogle individer. Fx findes der nogle gange Dværgblåfugle, som mangler de fleste pletter.
 |
| Denne Dværgblåfugl mangler en del pletter. Diskalpletten er dog stadig synlig midt på forvingen. |
På oversiden er diskalpletten som regel størst og tydeligst hos Rødplettet blåfugl, men den kan som regel ses mere eller mindre hos hunner af Dværgblåfugl, Ensianblåfugl, Engblåfugl, Alm blåfugl, Isblåfugl, Bølleblåfugl, Argusblåfugl og Foranderlig blåfugl.
Både hanner og hunner af Sortplettet blåfugl og Sortbrun blåfugl har en tydelig diskalplet på oversiden.
 |
| Rødplettet blåfugl han med tydelige diskalpletter på forvingerne |
Bestøvning
Bestøvning er et udtryk for farvede skæl på sommerfuglen, som ikke er fuldt gennemfarvede, altså ligesom hvis der er drysset støv over en overflade.
Herunder en hun af Alm blåfugl med brun grundfarve og blå bestøvning.
Flyvetider
Når man artsbestemmer, kan det være en god idé at tjekke flyvetiden. Ikke alle sommerfugle flyver samme tid på året, så her kan ofte udelukkes nogle arter. Her skal man dog være opmærksom på, at flyvetiden kan rykke fra år til år, alt efter temperaturen, så den skal ses som en tommelfingerregel.
Dværgblåfugl midt maj - start september
Skovblåfugl slut april - start september
Ensianblåfugl start juli - start august
Sortplettet blåfugl midt juni - start august
Engblåfugl start juni - start august
Alm blåfugl midt maj - midt september
Isblåfugl start juni - slut juli
Bølleblåfugl midt juni - midt juli
Rødplettet blåfugl slut april - midt august
Sortbrun blåfugl midt juni - slut juli
Argusblåfugl start juni - midt august
Foranderlig blåfugl midt juni - midt august
Udbredelse
Ved artsbestemmelse kan det også være smart at tjekke hvilke arter, der er udbredt i det område, man har fundet sommerfuglen i. I teorien kan man jo sagtens være heldig at ha fundet en art, som er ny for området eller en art, der er taget på langfart, men der er nu størst chance for, at man har fundet en art, som er kendt fra stedet.
Hvis man kigger øverst på siden her, så har jeg nogle sider om de forskellige regioner i Danmark, og hvilke sommerfugle, der er registrerede i de forskellige kommuner. Der kan du tjekke hvilke arter, der er kendt fra kommunen, du befinder dig i.
Biotoper
De forskellige arter lever i forskellige biotoper, og det kan også være godt at ha i baghovedet, når man artsbestemmer.
Dværgblåfugl: tørre lokaliteter uden for højt vegetation som gamle grusgrave og andet, hvor værtsplanten rundbælg vokser.
Skovblåfugl: er ikke så kræsen, og kan ses fx i skove, haver, parker, heder og andre steder. De har mange forskellige værtsplanter.
Ensianblåfugl: heder med klokke-ensian.
Sortplettet blåfugl: blomsterrige overdrev med timian og evt merian og en forekomst af deres værtsmyre Hedestikmyre. (I Danmark kun 1-2 bestande på Møn)
Engblåfugl: blomsterrige og ugødede områder med kløver.
Alm blåfugl: findes på mange forskellige biotoper, hvor der er adgang til deres værtsplanter, som fx alm kællingetand og andre ærteblomster mm.
Isblåfugl: blomsterrige og ugødede områder med musevikke.
Bølleblåfugl: moser med tranebær og andre bærplanter.
Rødplettet blåfugl: blomsterrige områder hvor vegetationen ikke bliver for høj og kvæler deres værtsplanter, som er forskellige arter af storkenæb.
Sortbrun blåfugl: varme områder i klitterne med en bestand af blodrød storkenæb.
Argusblåfugl: heder, klitter og tørre overdrev med kort vegetation og god varme.
Foranderlig blåfugl: heder, klitter og tørre overdrev med kort vegetation og god varme.
For nærmere info om artsbestemmelse af blåfugle, henvises igen til Blåfuglesiden.
