mandag den 26. februar 2024

Dagsommerfugle i Nordfjends

En gennemgang af de dagsommerfuglearter, man kan møde på min hjemegn i Nordfjends, som er den østlige del af Skive kommune. Det er et område med meget landbrugsland, men også en stor del strandenge og andre små oaser, der vrimler med sommerfugle. I Nordfjends kan man se ca. halvdelen af vores danske dagsommerfugle, men de fleste af de mere specielle arter er desværre i tilbagegang.

Opslaget bliver en kort oversigt over arterne, der er registrerede i Nordfjends, en kort gennemgang af hver artsgruppe, og til sidst nogle forslag til spændende steder at kigge på sommerfugle i området.


Her i Nordfjends har vi repræsentanter for alle underfamilierne af dagsommerfugle.

Her er en oversigt:

Bredpander: Spættet bredpande, Stor bredpande, Skråstregbredpande, Stregbredpande

Hvidvinger: Citronsommerfugl, Sortåret hvidvinge, Stor kålsommerfugl, Lille kålsommerfugl, Grønåret kålsommerfugl, Aurora

Egtl. takvinger: Admiral, Dagpåfugleøje, Nældens takvinge, Nældesommerfugl, Tidselsommerfugl

Perlemorsommerfugle: Storplettet perlemorsommerfugl, Markperlemorsommerfugl, Klitperlemorsommerfugl, Brunlig perlemorsommerfugl

Pletvinger: Okkergul pletvinge

Randøjer: Engrandøje, Græsrandøje, Skovrandøje, Okkergul randøje

Busksommerfugle: Det hvide W, Blåhale, Grøn busksommerfugl

Ildfugle: Lille ildfugl, Dukatsommerfugl

Blåfugle: Alm blåfugl, Skovblåfugl, Rødplettet blåfugl, Isblåfugl, (Dværgblåfugl)


BREDPANDER

Læs mere om bredpander og se plancher med kendetegn her.

De tre af arterne, man kan se i Nordfjends hører til snabelbredpanderne, og er meget almindelige. De lægger deres æg på forskellige typer af græs, så derfor klarer de sig fint de fleste steder. Det er også nogle af de arter, der nemt kommer i en vild have, hvor græsset får lov at stå. De kræver dog selvfølgelig, at der også er nogle nektarplanter til de voksne sommerfugle.

Stor bredpande, Skråstregbredpande og Stregbredpande

Den sidste bredpandeart, man kan være heldig at se i Nordfjends, er Spættet bredpande. Det er en af de sommerfugle, der er gået mest tilbage i hele Danmark de senere år, og det er en af dem, der kunne være interessant at få registreret på de forskellige databaser, hvis man skulle være heldig at se den.

Spættet bredpande

Den har tidligere været ved Ørslevkloster sø ved den sydvestlige ende, men jeg er bange for at den er forsvundet der, da jeg ikke har kunne finde den siden 2020.

Ellers er den eneste bestand jeg kender til i Nordfjends, den lille bestand, der holder til nordvest for Bøstrup skov. Spættet bredpande lægger bl.a. æg på potentiller, som der er i området derude. Som nektarplanter foretrækker de i området mælkebøtte, høgeurt og kællingetand.


HVIDVINGER


De fleste kender kålsommerfuglene, men hvad mange ikke ved er, at der er 3 forskellige arter af dem. Alle tre er meget almindelige over hele landet, og selvfølgelig også her i Nordfjends.

Stor, Lille og Grønåret kålsommerfugl - alle hunner

Et par andre almindelige hvidvinger, som de fleste kender er Citronsommerfuglen (hvor hannen er lysende gul og hunnen er en mere afdæmpet farve, der varierer fra hvid over lys gul til en grønlig nuance) og Aurora hvor hannen er ret opsigtsvækkende med sine hvide forvinger med orange spidser. Aurora hunnen ligner en kålsommerfugl, men kendes især på vingeformen, hvor forvingerne stikker længere ud end bagvingerne, og de hvide pletter i det sorte felt på forvingerne.

Øverst: Citronsommerfugl han og hun
Nederst: Aurora han og hun

Den mest specielle og mest sjældne af hvidvingerne i Nordfjends er Sortåret hvidvinge. Det er en udpræget midt- og nordjyde, og her i vores område har den tidligere været ved Ørslevkloster sø, hvor den desværre er forsvundet fra.

Sortåret hvidvinge

Der er en okay bestand nordvest for Bøstrup skov og et par enkeltstående obs andre steder i Nordfjends, bl.a. på vestsiden af sommerhusområdet på Lundø, men det er en af de arter, der kunne være interessant at kigge efter på flere lokaliteter. Sortåret hvidvinge er afhængig af hvidtjørn, røn eller slåen til at lægge deres æg på, men derudover er de egentlig ikke så kræsne med nektarplanter. De kræver dog næringsfattige habitater, hvor græs, brændenælder mm ikke kvæler nektarplanterne.


EGENTLIGE TAKVINGER


Denne gruppe er nogle af de mest kendte dagsommerfugle, da det er de arter, vi oftest ser i haverne. Det er desuden arter der lægger æg på brændenælder, og for Tidselsommerfuglens vedkommende også andre planter, så derfor trives de fint over hele landet.

Øverst: Admiral og Dagpåfugleøje
Nederst: Nældens takvinge og Tidselsommerfugl

Den mindst almindelige af de egentlige takvinger i Nordfjends, er Nældesommerfuglen (ikke at forveksle med Nældens takvinge). Det er en skovlevende art, som dog også fx ses langs levende hegn og andre steder i tilknytning til buske og træer. Vi har den ude i Bøstrup skov, men derudover er den ikke registreret ret mange steder i Nordfjends.

Nældesommerfugl
1. generation, 2. generation og undersiden.

Det specielle ved Nældesommerfuglen er, at den ikke er ens fra generation til generation. Den første generation, der kommer frem i starten af maj og flyver til midt i juni, er orange med sorte og hvide aftegninger. Når de så har lagt deres æg, så er det afkom, der kommer frem midt i juli og flyver til slutningen af august, sorte med hvide og orange aftegninger.


PERLEMORSOMMERFUGLE


Perlemorsommerfuglene er berygtede for at være svære at artsbestemme. Dette bliver dog noget nemmere her i Nordfjends, da vi kun har 4 af de 9 danske arter af perlemorsommerfugle, og de 3 af dem er forholdsvis sjældne. Så vidt jeg ved, så findes Markperlemor, Klitperlemor og Brunlig perlemor kun i området nordvest for Bøstrup skov. Markperlemor og Klitperlemor er dog muligvis også på de afgræssede arealer nord for sommerhusområdet i Virksund.

Markperlemorsommerfugl har tidligere været på vestsiden af Ørslevkloster sø, men er som så mange andre arter forvundet fra området gennem de sidste 5-10 år.

Øverst: Markperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl
Nederst: Brunlig perlemorsommerfugl og Storplettet perlemorsommerfugl

Alt i alt er det mest sandsynligt, at hvis man ser en perlemorsommerfugl i Nordfjends, så er det en Storplettet perlemorsommerfugl, men det kunne være super fedt at finde flere bestande af de øvrige arter.


PLETVINGER


I Nordfjends findes der kun en enkelt art af pletvinge, nemlig Okkergul pletvinge. Den kan dog for nybegyndere være svær at skelne fra perlemorsommerfuglene. Den nemmeste måde at kende den er at kigge på mønsteret, der hos Okkergul pletvinge er et netmønster med en række pletter i 2. yderste række på bagvingeoversiden.

Okkergul pletvinge, overside og underside

Det er desværre en art i stor tilbagegang. Fra at være meget almindelig rundt om Ørslevkloster sø, hvor jeg kunne finde 30 på en tur rundt om søen, så skal jeg i dag være heldig hvis jeg kan finde et par stykker. Den findes meget fåtallig nordvest for Bøstrup skov. 

I det grønne område midt i sommerhusområdet i Virksund syd for Hobrovej findes den stadig i stort tal. Den burde kunne findes flere steder i Nordfjends på områder med ikke for højtvoksende græs med lancetvejbred, som er dens værtsplante og gode nektarplanter, som fx blåhat.


RANDØJER


Engrandøje, Græsrandøje, Skovrandøje og Okkergul randøje er nogle af de mest almindelige sommerfuglearter i hele Danmark. Trods det er der sikkert mange, der ikke kender dem, da det ikke er arter, der kommer i en typisk dansk have med kortklippet græsplæne

Engrandøje, Græsrandøje og Okkergul randøje er arter der ellers ikke er kræsne med levesteder, og da de lægger æg på forskellige græsser, så er det nogen af dem, der klarer sig fint og kan ses mange steder. Men de kræver områder med forskellige græsser og gode nektarplanter.

Skovrandøje lægger også æg på græsser, men er udelukkende skovlevende. 

Øverst: Engrandøje og Græsrandøje
Nederst: Skovrandøje og Okkergul randøje


BUSKSOMMERFUGLE


De små busksommerfugle lever lidt et skjult liv. For Det hvide W og Blåhales vedkommende lever de højt oppe i trækronerne i hhv. elm og eg. De lever af honningdug fra bladlus og kommer kun af og til ned og suger nektar fra blomster, oftest tidsler og gyldenris.

Grøn busksommerfugl holder sig nede i menneskehøjde, men lever skjult pga sin gode camouflage og sin lille størrelse. De er mest udbredte i lysåbne skovområder og områder med lave buske, hvor den kan bruge flere arter af buske som værtsplante, fx gyvel og flere bærbuske.

Grøn busksommerfugl, Det hvide W og Blåhale

Der er stor set kun mine egne obs af de forskellige busksommerfugle registeret i Nordfjends, men jeg tænker de findes flere steder, men er oversete pga deres levevis.


ILDFUGLE

Læs mere om ildfugle og se plancher med kendetegn her.

Der findes 4 arter af ildfugle i Danmark, og her i Nordfjends kan vi finde de 2 af dem, nemlig Lille ildfugl og Dukatsommerfugl.

Begge arter er almindelige i Nordfjends på næringsfattige blomsterrige områder, hvor der vokser rødknæ og alm syre, som er deres værtsplanter.

Dukatsommerfugl han, Dukatsommerfugl hun og Lille ildfugl


BLÅFUGLE

Læs mere om blåfugle og se plancher med kendetegn her.

Ud af Danmarks 12 blåfuglearter kan vi se 4, muligvis 5, arter her i Nordfjends.

Almindelig blåfugl er registreret i det meste af den nordlig halvdel af Nordfjends, men kan sikkert også findes andre steder.

Skovblåfugl kan findes i Bøstrup skov og sommerhusområdet i Virksund. Det ville undre mig meget, hvis ikke også den kan findes i skove og haver i resten af Nordfjends.

Rødplettet blåfugl er i tilbagegang i området, men er en af de få arter, der pludselig kan dukke op nye steder, især hvis et område er blevet ryddet, og får lov til at stå efterfølgende. Så kommer der nemlig typisk masser af dens værtsplanter, som er forskellige storkenæb og hejrenæb.

Isblåfugl er en af de mere sjældne arter, og så vidt vides findes den her i Nordfjends kun i området nordvest for Bøstrup skov.

Dværgblåfugl har en enkelt obs ved Hejlskov strand i området nordøst for parkeringspladsen henne ved de høje træer. Det er en art, jeg vil prøve at opsøge her til sommer, og se om jeg kan få flere obs på i Nordfjends.

Alm blåfugl, Skovblåfugl, Rødplettet blåfugl, Isblåfugl og Dværgblåfugl

Fælles for blåfuglene (undtagen Skovblåfugl) er, at de har behov for lavt vegetation for at deres værtsplanter ikke bliver kvalt. Dette er nemmest at opnå i områder, der ikke har for meget næring i jorden. Skovblåfuglen adskiller sig fra de andre ved at lægge æg på bl.a. småtræer som gråpil, tørst og vrietorn, så de ses ikke i åbne græsområder, men kun i forbindelse med træer og buske.


GODE SOMMERFUGLELOKALITETER I NORDFJENDS OG OMEGN

Hvis nogen har gode steder til listen, så send mig gerne en besked over messenger.

  • Bøstrup skov samt stier og markveje omkring skoven.
  • Sommerhusområderne i Virksund, især det grønne område syd for Hobrovej samt de grønne områder ned til fjorden ved Kursuscentret og syd for sommerhusene.
  • Stien fra Bøstrupvej op til Mosevej i det sydvestlige område af sommerhusområdet i Virksund.
  • Ørslevkloster sø - der kan stadig findes lidt sommerfugle, selvom om de fleste arter i området er i kæmpe tilbagegang.
  • Den nordligste halvdel af Lundø, især på strandengene.

Områder udenfor Nordfjends, hvor der findes yderligere arter end de nævnte i opslaget.

  • Ulbjerg klint og omgivende strandenge + hedeområdet ved Tolstrupvej.
  • Undallslund ved Viborg.
  • Borup hede + området langs Ugelrisvej.
  • Birkesø + Gammelstrup hede.




















Sommerfuglenes flyvetid

Sommerfuglenes flyvetid er den periode, hvor det voksne individ er kommet frem fra puppen eller fra overvintring og flyver rundt. I den peri...