At finde og fotografere sommerfugle

Den anden dag blev jeg spurgt, om jeg vil dele hvordan, jeg finder og fotograferer sommerfuglene, og jeg tænkte, at det kunne være et fint emne til et blogindlæg. 

HVOR ER SOMMERFUGLENE?

Så først og fremmest... hvor og hvordan finder man sommerfuglene? Man kan jo være så heldig at bo et sted, hvor de kommer helt af sig selv, enten i ens have eller hvis man går en tur i skov, eng eller hvad der nu ligger i nærheden. Det kan godt betale sig at kende sit lokalområde godt, for så lærer man efterhånden, hvor de forskellige arter holder til. I mit helt nære lokalområde, kan jeg næsten inden for få meter, fortælle hvilke arter, der holder til her. Mange arter er meget stedfaste hvor deres værtsplanter er, og hvor de kan finde nektar, så de holder sig inden for et ret begrænset område.

I mit område er Spættet bredpande et godt eksempel. På et ganske lille område på måske 100x100 meter vokser der potentil (deres værtsplante), og det er meget sjældent at se de spættede udenfor dette område.

Spættet bredpande

Gode steder at kigge efter sommerfugle er steder med sol, læ og nektarrige blomster. Det kan være skovlysninger eller langs brede skovstier, på enge og marker, gerne afgræsset med kvæg i perioder, strandenge og overdrev og så har vi også nogle arter, der foretrækker våde enge og moser og i den anden ende, arter der foretrækker tørre heder.

Nogle af de gode planter at holde øje med er fx mælkebøtter, hindbær/brombær, blåhat, knopurt, timian, merian, trevlekrone og tidsler.

Alm knopurt er en af de gode nektarplanter

Når jeg tager ud for at se og fotografere sommerfugle, er der 3 "kategorier" af ture:

1. Mit nærområde i gåafstand eller en kort køretur.

2. En længere køretur til et specifikt område for generelt at se hvad der er i området.

3. På jagt efter en specifik (og som regel sjælden) art, som kræver en længere køretur.

Den første kræver ikke speciel planlægning, men det kan være smart at planlægge nr 2 og 3.

De specifikke områder finder jeg som regel via opslag fra andre på Facebook eller ved at snakke med folk, jeg møder ude i naturen. Her på siden har jeg en del sider med introduktion til forskellige områder, som jeg kender godt, som forhåbentlig kan inspirere. Brug etiketten "Lokaliteter" for at læse om de forskellige steder.

Hvis jeg vil finde en bestemt art af sommerfugl, så bruger jeg artsdatabaserne, som oftest Naturbasen, men man kan også bruge iNaturalist eller arter.dk. Der kan man søge og se hvor de forskellige arter er meldt ind, og man kan følge med i om de er begyndt at flyve det pågældende år. Så er det bare med at komme ud og lede.

Når jeg skal ud i et ukendt område, så bruger jeg som regel google maps, for at få et overblik over området, og for at se hvor jeg nemmest kan parkere mm, og jeg markerer de steder, hvor sommerfuglene er meldt ind på databaserne.

Vejret har en stor del at sige i forhold til om sommerfuglene er fremme. De fleste arter skal helst ha over 12 grader for at komme på vingerne. Jeg har hørt mange sige, at man skal starte tidligt på dagen, for så er de ikke så aktive og nemme at fotografere. Der er der jo bestemt noget om. Men på den anden side, så er de altså heller ikke nemme at spotte, når de sidder og gemmer sig. Jeg vil helst være fremme på lokaliteten ved 9 tiden om formiddagen. Der er det som regel endnu køligt nok til, at de ikke er vildt aktive, men også så lunt (på en ordentlig sommerdag), at de begynder at sidde og åbne vingerne for at varme sig i solen.

Det er forskelligt fra art til art, hvor sarte de er mht at flyve i gråvejr og småregn. En art som fx Engrandøje er ret ligeglad og flyver gerne i lidt støvregn, men fx Hedepletvinge er meget vanskelig, og flyver kun, når solen skinner. Med det samme der går en sky for solen, så sætter de sig i vegetationen, og de er lige til at få til at kravle op på en finger.

Hedepletvinge i gråvejr

FOTOGRAFERING AF SOMMERFUGLE

Når man så har fundet sommerfuglene, så kommer de næste udfordringer... at komme tæt nok på dem til at fotografere dem, og at få dem i det rigtige lys og i den rigtige position, mens man samtidig gør sit bedste for ikke at ødelægge området.

Her er 3 gode råd til færdsel i områder med mange insekter:

1. Følg så vidt muligt stier eller dyreveksler. Hvis du går "off-road", så følge dine egne fodspor tilbage, så du træder mindst muligt ned. Hvis I er flere sammen, så gå i hinandens fodspor.

2. Undgå så vidt muligt at træde, hvor der er værtsplanter og nektarplanter.

3. Vær ekstra forsigtig i gråvejr og regnvejr, hvor sommerfugle og andre insekter gemmer sig i vegetationen og nemt kan blive trådt ned.

Der er jo mange måder at gøre tingene på, og det der virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden. Her er hvordan min fremgangsmåde som regel er:

Jeg har altid 2 kamera set-ups med. Som regel et kamera med mit 100-400 mm objektiv og et andet kamera med mit 100 mm makroobjektiv. På den måde kan jeg fotografere på afstand uden at skræmme sommerfuglene, og hvis der så er nogen der bliver siddende, når jeg kommer tæt på, så kan jeg bruge makroen.

Jeg går stille og roligt gennem området, og når jeg får øje på en sommerfugl, så prøver jeg altid at komme om, så jeg har solen i ryggen. Så længe den er i luften, så holder jeg en afstand på 2-3 meter, for så er det nemmere at følge den, hvis den skifter retning.

Når så den forhåbentlig sætter sig, så lister jeg mig ind på skudhold, mens jeg stadig forsøger at beholde/få solen i ryggen og samtidig sørger for, at min skygge ikke rammer sommerfuglen. Det jager dem nemlig som regel væk. Jeg starter altid med at fotografere med mit zoom set-up, og hvis kræet bliver siddende, så finder jeg makroen frem.

Rent fotomæssigt synes jeg bedst om billeder taget lige oppe fra med åbne vinger eller vinkelret ind på siden, hvis sommerfuglen har lukkede vinger. (Her er det ofte vigtigt at komme ned i højde med sommerfuglen). Dette giver som regel de skarpeste billeder. Andet kan selvfølgelig også virke.

Overside: Brun pletvinge
Underside: Guldhale

Dybdeskarpheden er vigtig til denne type billeder, så man får alle områder af sommerfuglen så skarpe som muligt. Derfor kører jeg næsten altid med en blænde på 10-16. Jo tættere på motivet, jo højere blændetal for at få en god dybdeskarphed. Det har så sine minusser ift baggrunden, som jo også står mere frem, jo højere blændetal man bruger. Det er noget man må lege lidt med, for at finde den bedste balance mellem en skarp sommerfugl og en udflydende baggrund.

I teorien kan man sagtens køre med et meget lavere blændetal, og stadig få skarpe billeder, men det kræver at sommerfuglen er så "flad" som muligt, altså at man har lige lang afstand til alle dele af sommerfuglen, og at man kommer helt vinkelret ind på den.

Jeg har valgt at bruge ordet blændetal, da jeg selv synes det er forvirrende, at en lille blænde er lig med et højt tal og omvendt. "Blændetal" kan jeg nemmere forholde mig til.

Lukkertiden skal helst være så høj som muligt, for at fastfryse bevægelser, men den skal helst ikke være så høj, at ISO'en ryger for højt i vejret. Med mit zoomgrej kører jeg altid på auto ISO, og så holder jeg øje med hvor kameraet vil ha ISO'en, og justerer lukkertiden efter det. Jeg vil ikke over ISO 1000 og helst ikke over 500. Når man holder udløserknappen halvt nede, så kan man se hvilke settings kameraet vil bruge, og hvis jeg så kan se, at ISO'en ryger for højt op, så justerer jeg lukkertiden eller blændetallet ned.

Derudover kører jeg som regel med en eksponeringskompensation på minus 1/3 eller 2/3 i stærkt lys, især når man fotograferer hvidvinger, så hjælper det til, at billedet ikke brænder ud. Hos en art som Admiral, hjælper det også gevaldig på at få den røde farve rigtigt frem. Det er desuden altid nemmere at få detaljer frem i et billede, der er lidt til den mørke side, end hvis det er brændt ud.

Med makrogrejet bruger jeg næsten altid blitz, også i stærkt sollys, for at udjævne skyggerne. Dette betyder på mit grej at jeg max kan have ISO 400 og en lukkertid på 1/250 sek. Min foretrukne blænde her er 16.

Nærbilleder af hhv Nældens takvinge og Iris.

Noget af det sjove ved sommerfuglefotografering er, at fange øjeblikke af deres adfærd. Det kræver en del held og tålmodighed. Man lærer efterhånden at tolke sommerfuglenes adfærd, og ved hvornår en hun flyver rundt om værtsplanten for at lægge æg, og at have øje for sommerfugle, der sidder og parrer sig i vegetationen.

Citronsommerfugl under æglægning og Græsrandøje i parring.

Man kan også være heldig at fange sommerfugle i flugten eller finde de specielle farvevarianter (aberrationer), der nogle gange dukker op.

Kejserkåbe i flugt og Lille ildfugl ab. Schmidtii.

I det hele taget er det bare om at komme ud i naturen og have øjnene, tålmodigheden og heldet med sig. Det er ikke altid man får noget specielt med hjem, men jo mere man er ude, jo større er chancerne.